Birgit
HISTORIEN OM HVORFOR JEG BLEV JÆGER
Min jagtinteresse blev vagt helt tilbage i min tidlige barndom. Selvom jeg var lille, har billedet af jagtdage indprentet sig dybt i mit sind. Den store flok af mine familiemedlemmer; – onkler, tanter, fætre og kusiner var samlet hos farfar og farmor i de kolde efterårs- og vintermåneder. Dagen, hvor jagten gik ind, den 1. oktober, var i min familie en særlig dag på højde med juleaften. Far tog fri fra arbejdet… fortsættes
Jeg har haft mange forskellige jagthunde, og ud over den irske setter er det den engelske pointer der hver dag betager mig.
Mine to pointere Astrup's Bion Do "Henry" & Astrup's Fiona, nyder solen på gårdspladsen.
Farfar, far, farbror Kaj og Magnus med hundene på vej på jagt.
Dagene, hvor der var jagt, var fyldt med familesammehold.
De ivrige og begejstrede jagthunde bidrog til den helt særlige stemning.
Jagten sluttede af med hygge omkring bordet med farmors gode bondemad, og snakken gik hen over bordet, – stærkt krydret med beretninger fra dagens jagtoplevelser.
Det er indtryk, der har brændt sig i min hukommelse som min barndoms ultimative lykkedage.
Da jeg var en pige og ej heller gammel nok til at komme med på jagterne, måtte jeg sidde inde hele dagen og strikke eller lave broderi sammen med alle de andre piger.
Men mit hjerte var med ude på markerne,- i skoven og i mosen, sammen med mændene og drengene.
Efter års plagen og da jeg endelig var stor nok, fik jeg lov til at komme med på den sidste såt. Dét var en oplevelse, der har givet ekko i resten af mit liv.
Hvor ville jeg gerne have været med.
Haren, som jeg stadig husker det.
Jeg husker stadig billedet af en hare, som i mine øjne bare var en sten på den sneklædte pløjemark, – men haren sprang, og skuddet faldt. En apport-ordre blev givet, og hunden apporterede prompte. Oplevelsen af menneske, hund og jagt, – en treenighed, der gik op i en højere enhed var dét, som fascinerede mig allermest. En ny jæger var født!
Jeg bar haren hjem til gården. Den var meget tung og næsten lige så lang, som jeg var høj, men hjem kom den.
Den dag i dag kan jeg hverken strikke eller lave broderi, – men at være ude i naturen sammen med mine hunde i al slags vejr er mit livs eliksir.
Da jeg har rejst meget i udlandet og boet i byen, er det først i de senere år, jeg har haft rammerne for at arbejde seriøst med jagt- og jagthundesport.
Min farfar havde en pointer, og det har for mig altid været billedet på den ultimative jagthund.
Endelig fik jeg min første Pointer, Villestofte’s Nina. Pointeren og jagt er i dag, – sammen med mit arbejde, det centrale i mit liv.
At træne med jagthunde og se resultatet af timers træning give pote på praktisk jagt er for mig lykken.
Min første pointer Villestofte's Nina i flyvende stil.
Med på kontoret i Spinderihallerne.
Jeg arbejder endvidere aktivt i Dansk Pointer Klub med at formidle kendskabet til pointeren ud til et større publikum. Jeg blev i 2017 bedt om at designe en helt ny og moderne hjemmeside for Dansk Pointer Klub. Den blev lanceret ved Pointerklubbens hovedprøve 2018 og er et besøg værd. Her er jeg nu også webmaster og redaktør, mit sidste arbejde for klubben har været at lave klubbens årbog, som har fået stor salgssucces.
Med starten af Kennel Fiona Dania går en mangeårig drøm i opfyldelse. Et nyt kapitel i mit “hundeliv” er begyndt og jeg glæder mig til at se hvor rejsen går hen. Det bliver meget spændende.
Min tæve Fiona har lagt navn til vores kennel, for det er hende der med hendes flotte stil og vildtfinder evner har fascinerede både os og så mange andre.
Vi har fået meget hjælp og opmuntring fra andre pointer kenneler der har stået til rådighed med svar på vores mange spørgsmål. Så tak til Flemming Sørensen – Kennel Fuglede, Anne-Marie Larsen – Kennel Villestofte, Carlo Nørtoft – Kennel Spurvfugldalen og Alex Nissen – Kennel Oksby og ikke mindst Sarah Cecilie Clausen – Kennel Senjas
Fiona - fra Gæliske– Fionn– hvid– lys. "Fair Lady".
Læs også Hans' historie
“Da den første sneppe jeg skød blev rakt til mig af min far tæt ved Ørnhøj – på min Oldefars gamle jagtmarker – skete der noget med mig.”