Hans

Jeg har været på jagt, siden jeg kunne gå.

Min oldefar Martinus havde en sort pointer, som hed Kesse. Kesse var god til at løbe efter oldefars knallert, når de skulle på hønsejagt ved Ørnhøj nær Holstebro. Kesse var god til at finde høns til Martinus og min far, som fra lille knægt altid fulgte efter oldefar og Kesse, når de skulle på jagt. Når min oldefar var på jagt, bar han den legendariske belgiske 16ér, der har fældet mangt en høne. Min oldefar og hans belgiske 16ér, min far, Sorte Kesse og hønsene blev starten på mit jægerliv.

Hygge i hundegården sammen med Djap.

Skoven er mit andet hjem.

Fine agerhøns som små fine klokker på åben mark.

Min egen far har fortalt mig alt om den tid, og han har taget mig med på jagt, fra jeg kunne gå. Siden da har jeg været på jagt hver dag i mit liv, – enten fysisk eller i flygtige dagdrømme, når hverdagens trivialiteter har trængt til lidt modspil. 

I mit barndomshjem havde vi ruhåret hønsehund, men pointeren vandt mit hjerte, da den er specialiseret på en helt anden måde. 
Mit første møde med en pointer i søg over stubben, – pointerens elegance og dens kløgtige udtryk, har gjort mig til pointer-entusiast.

Der skete der noget med mig, da den første sneppe, jeg skød, blev rakt til mig af min far tæt ved Ørnhøj på min oldefars gamle jagtmarker.

Da jeg kyssede sneppen tænkte jeg, hvor  overvældende smuk den var, og jeg husker det, som var det i går. 

Sneppen (Scolopax rusticola) - i mine øjne den fascinerende af alle fugle.

Min fantastiske gamle jagthund - Fugledes Tarok.

At pointeren er min fortrukne jagthund handler meget om den dag i Ørnhøj, hvor jeg skød min første sneppe. En god pointer er effektiv, jagtklog, mild og smuk. Både i udtryk og bevægelse. Den er ligeledes stærk og udholdende. Det kan siges om mange af vores dejlige stående hunderacer, men pointeren er for mig den smukkeste af dem alle. 

Målet for Kennel Fiona Dania er at bidrage til at bevare pointeren som en aktiv, sund og effektiv jagthund i Danmark. 

Vores kennel vil derfor fremadrettet søge at opdrætte stærke, og velfungerende jagthunde til de danske fuglejægere.

Astrups Fiona kigger efter en fasan der flyver

Birgits tæve Fiona bliver stammoderen til Kennel Fiona Dania.

"Og ind i skoven går jeg for at miste tankerne og finde min sjæl."
– John Muir
Læs også Birgits historie
Historien om hvorfor jeg blev jæger.

“Efter års plagen og da jeg endelig var voksen nok, fik jeg lov til at komme med på den sidste såt. Dét var en oplevelse, der har givet ekko i resten af mit liv.”